BEHANDLING AF ANGST MED AKUPUNKTUR

Share

Anbefaling af akupunktur

 

Jeg hedder Poul og fik en blodprop i hovedet i 2010, dette har efterfølgende givet mig nogle problemer i forhold til, hvor meget jeg kan overskue, og hvor mange bolde jeg kan have i luften. I 2016 fik jeg også angst. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvor stor min arbejdsevne ender med at blive, måske et flexjob.

Det er på denne baggrund, at jeg har opsøgt Grib NUUet og Birthe Visholm. Jeg har nu gennem knap 1½ år gået regelmæssigt til akupunkturbehandling, og det hjælper mig helt fantastisk meget. Jeg er udfordret når nålene bliver sat, og nogle gange er dagsformen kun til enkelte nåle, og det møder jeg forståelse for.

Nogle dage er jeg påvirket af behandlingen resten af dagen, hvor jeg ikke har overskud til så meget, men så ved jeg, at dagen efter får jeg den gode effekt. Andre dage mærker jeg allerede under behandlingen, at jeg får det bedre.

Den virkning, jeg oplever, er, at angsten er blevet meget mindre, samt at jeg er mere klar i hovedet og bedre kan koncentrere mig, fx når jeg sidder til møde med kommunen.

Jeg benytter dagligt mindfulness, og jeg har flere gange under min behandling fået sparring og gode råd til, hvordan jeg kan arbejde videre med mindfulness. Det er rigtig dejligt, at jeg kan kombinere de 2 ting hos Birthe.

For mig er det vigtigt, at jeg kan grine sammen med folk, og der er altid plads til lidt sjov og et godt grin samtidig med, at jeg kan være åben og få støtte til at tackle min situation, her mærker jeg tydeligt, at Birthe udover at være akupunktør også har masse erfaring med sig fra sine mange år som sygeplejerske i psykiatrien.

Jeg kan varmt anbefale Grib NUUet og Birthe Visholm til alle som ønsker en kompetent og omsorgsfuld akupunktør.